Hej friske trops spejder
Så det ved at være tid til at forberede os på verdens længste og hårdeste sæbekasserally – Oak City Rally. Oak City Rally afholdes i år for 50. gang. Sæbekasseløbet har siden begyndelsen i 1975 udviklet sig til en sand folkefest med over 300 deltagende vogne og et stort opbud af forældre.
Inden løbet holder vi kollektiv og vi flytter spejdermødet fra onsdag den 29. maj til torsdag den 30. maj hvor kollektivet starter og så slutter vi søndag den 2. juni hvor vi regner med at være retur i hytten omkring kl. 17.30
Kollektivet er den fedeste ½ uge på året, hvor at vi spejdere sover i hytten i tre dage uden voksne.
Man kan selvfølgelig deltage i på Oak City uden at deltage i kollektiv og omvendt - og man kan også deltage i begge dele.
Vi skal finde ud af hvor mange vogne vi skal deltage med, og om der er nogen der kan hjælpe med at kører børn og sæbekassebiler til Farum og retur om søndagen.
Hvornår: Torsdag d. 30. maj til søndag 2. juni 2023 (selve løbet er om søndagen)
Prisen for turen vil være: 150 kr kollektiv 150 kr Oak City. (kost og transport) + penge til frokost når de kommer i mål på Egemosen (nok omkring 100 kr i lommepenge til søndag).
Vi mødes: Den 30. maj kl. 18.30 på Grønnegårdsvej 43 hvor vi bygger sæbekassebil og overnatter i hytten - vi regner med de har spist når de kommer.
Den 2. juni starter vi kl. 6.00 og er tilbage ca. kl. 17.30. Sæbekassebilerne skal sættes af omkring kl. 8.00 på Farum station for at vi kan finde P-plads til biler og trailere.
Tilmeldingsfrist: 5. maj 2024
NB. Det er et imponerende syn når de mange fantasifulde vogne, starter fra Farum Station den 2. juni 2024 fra kl. 10.00 og slider sig frem til Egemose Centret ad en 10 km lang rute. Hvis man har tid og lyst er man derfor velkommen til at komme op og heppe på troppen.
Kridt løbeskoene
Forårshilsner
Betina og Magnus