søndag den 1. december 2019
Et ophold på julemærkehjem er ikke kun for tykke børn, det er lige så meget for børn der har det skidt der hjemme, ikke har det godt socialt på skolen, er udsat for mobning osv.
Det er gratis for børn at komme på julemærkehjem.
Et ophold koster ca. 75.000 kroner, som finansierers ved at samle penge ind blandt andet via julemærkemarchen og salg af julemærker.
Mange kender mindst én der har været på julemærkehjem, i foreninger, på skoler osv., er der børn som på et tidspunkt vil komme på julemærkehjem.
Derfor er det vigtigt at vi støtter formålet hvor julemærke-hjemmene gør børn til børn igen.
Startsted 50 Nykøbing F
Der er start kl. 9:00 fra spejderhytten på Poul Martin Møllersvej. Ruter på 5 og 10 km som man er velkommen til at både gå og løbe,
Begge ruter kommer forbi spejderhytten på Industrivej. I begge hytter er der mulighed for - for små penge - at købe, gløgg, varm kakao og æbleskiver.
Tag gerne familien, hunden (vi har hundekiks), naboen, venner og alle andre du kender med ud og gå eller løbe for en god sag.